COP15 - Om klimatopmødet 2009 i København
Den 7.-18. december 2009 mødtes Verdens politiske ledere og alverdens NGO’er i København til COP15 for at lave en ny klimaaftale. Det overordnede mål var at indgå en ambitiøs og global klimaaftale for perioden efter 2012, hvor Kyoto-aftalen udløber. Det gik dog ikke helt som man havde forventet og håbet på. Man kunne ikke blive enige og forhandlingerne trak ud. De sidste dage sad statslederne og forhandlede i døgndrift uden at nå de store resultater.
Da klimatopmødet sluttede den 19. december var der indgået en aftale, The Copenhagen Accord, der gik ud på at de enkelte lande inden den 1. februar 2010 skulle tilslutte sig og angive konkrete CO2 mål.
Resultatet af aftalen blev en skuffelse for mange. For det første lever de samlede tilsagn om CO2-reduktioner ikke op til de videnskabelige anbefalinger.
For det andet sætter aftalen ikke penge nok af til de fattige lande, som får brug for at beskytte sig mod de klimaforandringer, der er uundgåelige på nuværende tidspunkt, og som de rige landes CO2-udledninger igennem de sidste 100 år er årsag til.
For det tredie er aftalen ikke juridisk bindende lige som den foregående Kyoto aftale, hvilket gør aftalen mindre effektiv.
Men er der så overhovedet noget håb forude for Verdens fremtid?
- Ja, der er håb forude! En aftale, som skal inkludere at alle lande skal komme til enighed om samme sag er meget kompleks. Rundt omkring i verden er der mange forskellige interesser, og det er sin sag at samle dem alle omkring et bord og bede dem komme til enighed. Samtidig er det nødvendigt for vores fremtid på jorden, at vi alle gør en indsats. Ved COP15 lykkedes det faktisk at samle alle omkring det bord – og det viser en velvillighed til at gøre noget. Det viser at viljen er der og at klimaindsatsen er kommet for at blive. Det går ganske vist ikke så hurtigt som vi havde tænkt os, men det kører. De manglende tilsagn om CO2-reduktioner er ikke umulige at finde I det store regnskab – det kræver bare at nogle lande skal give lidt mere. I år 2010 er der aftalt et COP16 møde i Mexico.
Fra nu af er det op til de enkelte lande at levere resultaterne.
Kilder:
“Ond vilje, uduelighed, teknisk uheld eller cirklens kvadratur?” af Jørgen Steen Nielsen, Information den 8. januar 2010
“Københavneraftalen lever – nu skal landene levere” af Martin Lidegaard og Thomas Færgeman, Danmarks Grønne Tænketank CONCITO.
|
